Billedsproget
Kommunikation i historisk belysning kan lyde kedeligt - men det er det langtfra. I starten af projektet havde jeg den fornemmelse, at kommunikation var jeg i stand til at formulere i nogle enkelte sætninger. Men jo mere jeg dykkede ind i emnet, des mere stod det mig klart, at her var det om at begrænse sig, for 56 m2 er slet ikke plads nok, hvis hele menneskets kommunikationshistorie skulle med. En helt anden billedfortælling skulle finde sted, end den jeg var “vant” til.

Efter mange skitser og opstillingsforsøg, fandt jeg frem til en malemåde, hvor jeg ville forsøge at lave TO billeder, der lå ovenpå hinanden. Det underste lag skulle være naturaliske billeder af mennesker, dyr, bygninger, apparater, bøger, osv. der alle havde betydet noget gennem historien med deres opfindelser, skrifter, som symbol, som helte, som guder, statsledere m.m.

Ovenpå dette galleri af ting og personligheder, skulle der ligge et lag af tegn og tekster - citater fra berømte mennesker gennem historien fra bøger og skrifter, fra eventyr og heltekvad, mundheld, metaforer, lignelser osv. Malet på en måde, så man kunne se GENNEM bogstaverne, ind på motiverne bag. På den måde kunne man binde tegn og bogstaver sammen med motiverne og få en dybere mening ud af det.

Farveholdningen skulle tilpasses den periode, som fortællingen omhandlede. F.eks. skulle oldtiden og antikkken holdes i en gennemgående lys sandstensfarve - symbolet på det byggemateriale, der mest blev brugt dengang. Og efterhånden som man kom gennem historien, kom der farver til, som ikke var kendt tidligere; f.eks. selvlysende - og stærke plastikfarver, aluminium, neonlys, elektrisk/kunstigt lys osv.

Man skulle altså kunne “læse” billedet fra venstre mod højre; kommunikationshistorien skulle være kronologisk, og billedfortællingen skulle gå i læseretningen. Det var også vigtigt , at beskueren ikke tabte interessen fra starten, men at der skulle males på en måde, så især børn og unge, kunne gå på opdagelse i maleriet. En slags “Find Holger” metode, hvor de forskellige historiske personer skulle “gemme” sig i den store motivverden. Men selvom historien overordnet er kronologisk, har jeg alligevel ind imellem valgt at sammensætte personer, der tidsmæssigt aldrig har villet kunne møde hinanden - men det gør de her, fordi de har beskæftiget sig med det samme: Kunst, musik osv.

I det hele taget er undervisningsværdien i billedet, det bærende element i hele projektet. Det er så utroligt vigtigt, at børn og unge SELV kan gå på opdagelse og ikke bare åbne munden og få det skovlet ind; det er der rigeligt af i forvejen. Historien om menneskets kommunikation er vigtig for os alle, fordi vi derigennem kan lære, at der altså ikke er noget, der har været gratis i menneskets historie m.h.t at finde “menneskelige” måder at udtrykke sig på. Hvis maleriet kan give den enkelte beskuer fornemmelsen af, at det gælder om at være kristisk, at man ikke bare skal sluge alt råt, som bliver serveret for én; at man faktisk KAN vælge selv - både til og ikke mindst fra, har maleriet fundet sin “mission”. 

Perspektivisk er der to forsvindingspunkter i billedet: Ét, der forbinder de første 4 paneler og ét, der forbinder de sidste 4 paneler. På den måde får jeg to “verdener”, én uden elektriciteten og én med. Kommunikationsmæssigt, må man jo sige, at de to verdener er vidt forskellige. Da jeg skulle sende et brev til Danmark fra Guatemala i 1994, tog det tre uger at komme frem - hvis jeg var heldig; det var før e-mail. Nu tager det 0.3 sekunder med e-mail. Vi taler altså om NU’et, lige NU er beskeden fremme - i realiteten er det lige meget, om det kan gøres hurtigere, den er der allerede NU.

Billedsproget kan man kalde naturalistisk/symbolsk, med masser af metaforer og overførte betydninger. Et billedsprog der er komplekst, men alligevel let. Malemåden er tilstrækkelig “løs” til at man også kan få en “malerioplevelse” med farveholdning og penselstrøg. 

Om kommunikation
Igennem tiderne har det været forsøgt at udtrykke kommunikation i én enkelt formel, som en anden matematisk enhed. Man har i nyere tid ledt efter kommunikationscentret i menneskets hjerne og i DNA-strengen. Hér er centeret, hér foregår al kommunikation, her forstår vi alt!

Jeg ser menneskets kommunikation som noget helt andet! Alt kommunikerer med alt, så simpelt - eller komplekst er det!

Ét eksempel: jorden, den klode vi lever på. I de sidste århundrede har vi forsømt at snakke med den, at arbejde sammen med den, at leve sammen med den. Vi har udnyttet den, pint den, forurenet den, svinet havene, bjergene, skovene, søerne, floderne, mangroverne, deltaerne til, i ét uafbrudt forsøg på, at udnytte så mange af jordens resourcer som muligt, i ét uafbrudt raseri efter bedre velfærd og rigdom.

Der er ikke en eneste centimeter af vores jord, vi ikke har givet et menneskeligt ejerforhold og prissat den. Vi er overbevist om, at vi ejer jorden og kan gøre ved den hvad vi vil - vi har ikke spurgt hvad den vil - i samarbejde med os.

Nu svarer den så igen, med global opvarmning, polernes smeltning, klimaændring osv. Se, her er en kommunikation der har fejlet og forsømt, i skyggen af den elektroniske kommunikation, i ét ræs efter at gøre det hurtigere, billigere og bedre. Det er ikke længere nødvendigt at skulle bevise, at jorden er levende og kommunikere med os. Det er ikke længere nødvendigt at skulle bevise, at alt liv på jorden hænger sammen i én sammenhæng, fra fødekæde til den luft vi indånder og til det vand vi drikker.

Et andet eksempel: Vi ved, at selv de mindste celler kommunikere med hinanden, at planter reagere på musik og bøn, at vand reagerer endog meget kraftigt på musik, positiv tænkning og bøn, osv. Med alle disse ting i mente, bliver udgangpunktet for dette maleri, at alting kommunikerer med hinanden på denne jord, at intet liv er mere vigtigt end andet liv, og at det er på tide, at vi finder det sprog frem, der skal til for at “redde” jorden og menneskeheden fra katastrofer på grund af misforstået kommunikation.

Igennem tiderne, har mennesket kommunikeret udfra 4 ting: filosofi, politik, religion og krig, og jeg er ikke engang sikker på, at man kan adskille disse ting, for krig f.eks. er startet udfra alle 4. Men mennesket har også mulighed for at kommunikerer på mange andre planer: kunst, kærlighed, altruisme, og det gør de fleste af os da også. Så, skal man male en kommunikationsvæg, skal de så være politisk, filosofisk, religiøs eller skal gå i krig med det hele og øse min galde ud , eller jeg være så objektiv og næsten klinisk som mulig, arkæologsk i min research og male fakta som en anden verdenshistorie i billeder.

Jeg har valgt at skildre alle de planer mennesket har mulighed for at kommunikere på, og hvad mennesket har forsøgt sig med gennem historien, hvor vi tog fejl og hvor vi havde succes, på tankeformer, politiske og religiøse systemer, statssystemer og kampe omkring ideologier. Det er ikke mit ærinde at propegandere for bestemte politiske eller religiøse holdninger, men alene at male en væg med et indhold, der i bedste fald kan gøre beskueren eftertænksom og især børn og unge opmærksomme på, at kommunikation er meget andet end det der kan sættet elektricitet til.

Research
Research Forarbejdet til dette projekt, kan slet ikke tælles i timer, men mere i år. Idéen til at male et stort vægmaleri som “Menneskets Kommunikation Gennem Tiderne” stammer helt tilbage fra mit årelange ophold i Mellemamerika, hvor jeg tit sagde, at hvis jeg nogensinde skulle hjem til Danmark igen, kunne jeg tænke mig, at lave store vægmalerier á la de mexicanske, og de måtte gerne handle om f.eks. kommunikation gennem historien. Det er 15 år siden. Første gang jeg præsenterede idéen for nogen efter min hjemkomst til Danmark, er snart 8 år siden.

Menneskets kommunikationshistorie stækker sig over hele det tidsrum mennesket har gået på denne Jord. Det siger sig selv, at ingen levende mennesker kan rumme hele denne kollosale viden om historien; der må en meget stor research til. Min research til dette billede begyndte omkring oktober 2006, lige efter at jeg havde afleveret et 80 m2 stort vægmaleri til Egmont Højskole - et billede jeg havde arbejdet på i alt 10 år.

Researchen foregår meget på nettet - denne enorme hjerne der omkranser jorden - og gennem bøger, samtaler, film og ikke mindst fra andre kunstnere, der gennem tiden har udtrykt sig: Cromagnon-mandens hulemalerier, filosoffer, komponister, billedkunstnere, statsmænd og kvinder osv. Researchen er langtfra sluttet endnu, for ny viden dukker hele tiden op, og da hele vægmaleriet er opdelt i 8 paneler, der kronologisk følger historien, kan jeg endnu ikke vide, hvad jeg skal male på panel nr. 8, for så megen ny viden og teknologisk udvikling kan være sket inden november 2009, hvor maleriet skal afleveres.  

Inspiration
Rigtig mange mennesker tror, at en kunstner ikke kan arbejde, uden at han eller hun er blevet inspireret fra et eller andet højere sted. KAZOOOOOM, så slår en guddommelig idé ned og bestemmer den kunstneriske produktion. Sådan er det ikke på dette kunstnerværksted - det er dagligt arbejde, ofte med en arbejdstid over de 8 timer. Naturligvis kommer idéerne et eller andet sted fra, men mest er en professionel kunstners produktion af værker, en lang, lang udvikling og forsøg med udtryk, former, materialer, farver m.m. Og rigtig mange gange, er det et statement eller en kommentar til et eller andet der er sket, eller ved at ske, i vores eget samfund eller verden, f.eks. Irakkrigen, dyrevelfærd, den politiske andedam osv.

Når man arbejder på et stort vægmaleri, ligger der lang tids forarbejde, før selve maleriet fysisk bliver til. Mange lange samtaler om idé og indhold, økonomi og tidsterminer finder sted, førend selve den færdige skitse og disposition ligger klar. Derefter har kunstneren frie hænder til at udføre arbejdet til den afleveringsdato, man er blevet enig om. Nu begynder så et dagligt arbejde med, at overføre skitserne til stor størrelse, og i det daglige arbejde, ligner det næsten ethvert andet værksted, med faste kaffe- og spisepauser.

Musik er et meget vigtigt element på dette kunstnerværksted. Igennem mange år har jeg opbygget et meget stort musikbibliotek, som jeg vælger et udvalg fra hver dag, alt efter mit humør, eller det kan være musik til det jeg maler, f.eks. tidlig middelaldermusik, senere klassiske messer, oratorier -  eller stille japansk fløjte - jazz og blues er også blandt favoritterne. Andre dage kører radioen bare hele tiden i baggrunden, som i et stormagasin eller et automobilværksted. Jeg kan få idéer fra samtaler f.eks. med de assistenter, der hjælper mig, fra besøgende - men mest kommer det fra den meget store research, der ligger forud for dette vægmaleri.