Overgangen fra det 20. århundrede til det 21. århundrede.
“Manden” fra det første panel, står på menneskets skatkiste af samlede erfaringer, hans DNAstreng er tydelig, hans arvemasse er hans og kun hans. Over ham svæver det kosmiske barn, symbolet på : Som Foroven – Således også Forneden; som i det store, således også i det små! En rumstation svæver i sin bane, mennesket er på vej ud i rummet.
Til venstre bliver “Berlinmuren” revet ned og forener et folk, mens en anden mur bliver opført af de før forfulgte, muren i Palæstina – “Skammens Mur”; på muren er en graffitti – det arabiske tegn for FRED. Foran muren står en dreng med en slynge, som David mod Goliath, med modsat fortegn. Under “mandens” højre arm er alverdens kærester, enker, hustruer, søstre og mødre med billeder af dem, de har mistet ved de håbløse, tåbelige krige i begyndelsen af dette århundrede. Under den venstre arm er Vandbærerens tegn ved siden af World Trade Center. Nedenunder er Jørgen Mortensen med hustru, pengesponsor til dette maleri.
Gudinden Gaia sidder med sine to børn som symbol på teorien om, at Jorden er en levende organisme.
World Wide Web og snabel@ fortæller om verdensnettet, som alle mennesker snart kender og er på, som en “ny” intelligens, der ligger rundt om Jorden. Unge mennesker sidder hver for sig i deres egen verden og spiller – med chips, pizza og cola, mens andre ser “The Atack of the Clones”.
GMO, gen-modificerede organismer, spreder sig med lynets hast og sætter krav om ny moral og etik, mens piller udvikles mod alverdens sygdomme og selvskabte lidelser. P-piller, Lykkepiller og Viagra, ups and downs og alle de sjove, designerdrugs er hverdagens “slik”. Junkfood og enormt sukkerforbrug, E-numre er hverdagsspise. Robotik lover Frankenstein-tilstande, mennesket bliver en robot styret af en chip – hvis man ikke vælger fra.
Moral og politik et et svært puslespil, som præger hverdagen; men enkeltpersoner har en etik, som er vanskelig at passe ind i det store puslespil.
En sådan person holder et billede op af Mor Danmark, som sidder på en stol, hvor hun har lagt en Bibel undet det ene ben for ikke at vippe. Hun er indsvøbt i Dannebrog og sidder med Viisdommens Æble i den ene hånd og en lottokupon i den anden. På hendes skød ligger familiealbummet af Den Danske Historie, fra dengang vi kun var danskere i Danmark, og hun har en fin sko på den ene fod og en træsko på den anden. Bag hende svæver “Den Grimme Ælling”, der nu er blevet en smuk svane og nationalfugl, hen over et dansk landskab med en højskole – og den blå kaffekande vidner om dansk hygge.
Men der er gået hul på billedet, som åbner for en verden udenfor Danmark, hvor nye folk kommer ind og vil have plads og kræver del i den danske velfærd. Foran dem svæver det første, de skal lære af det danske sprog: “Der er et yndigt land” – skrevet på arabisk.
Nederst i midten sidder “Den Barmhjertige Samaritan” – lignelsen om næstekærlighed.
Til venstre for Mor Danmark, sidder en mand i rullestol, der kysser en kvinde foran ham, som et vidunderligt slutbillede på den kærlighed, der findes blandt mennesker, uanset handicap, race, tro eller social herkomst.
I allernederste højre hjørne står: Solidaritet, myndighed og værdighed! – Egmont Højskolens slogan.