Viser bondens enorme arbejde med at lægge Danmark under dyrkning – med galgebakken i horisonten. Narren vejer det verdslige mod det fysiske, og mennesket står overfor døden med uro, skræk og rædsel. Der undervises i anatomi, og astrologien forklarer planeterners indflydelse på dine organer; urindiagnose og rosenblade forklarer og beskytter mod de værste sygdomme.
Kirkens fundament er oldkristent, rødderne fra Verdenstræet Yggdrasil er en del af fundamentet, og ved dets fod sidder Ymer ved Visdommens Brønd; der er også lig i lasten – og måske er kirken som institution en kollods på lerfødder? Øverst er den Hjælpende Hånd, der tager om dem, der ikke selv kan gå; som fugleunger ligger de beskyttet indtil de selv kan klare sig – Caritas, omsorg.