Er et forsøg på at vise Socialforsorgen som fysisk figur ved årtusindskiftet. En gigantisk maskine, halvt mekanisk og halvt fysisk/menneskelig. I midten øverst et hjerte, fordi omsorg er en hjertesag – men dette får lidt hjælp udefra, konstant pumpes der nyt blod ind, samtidig med at systemet årelader sig selv.

I uendeligt antal etager behandles sager og protokoller, et mylder af mennesker i hvide kitler ved endeløse rækker af computere. Forneden er der en spillemaskine, fordi mange tror, at jo bedre man spiller sine kort des flere penge kommer der ud af systemet. Men pengene triller ind i systemet igen, mens endeløse rækker af mennesker går ind i systemet og ud igen – mens det store stempel bevæger sig op og ned med nye sager i éen ubrudt bevægelse.