Bonden har nu lagt Danmark under plov og sættes på træhesten som løn; mens Baunehøjene brænder bål i een ubrudt række af bondeopstande, der altid møder sit nederlag.
Storbonden aftaler med adelen, penge skifter hænder; byboerne har lagt et univers mellem sig og landet og en bestemt herre sidder med den Grimme Ælling under armen – og yderst til højre dukker en enorm sten op – Frihedsstøtten, der reelt først 100 år senere gav frihed for bonden. Socialforsorgens arm kan snart ikke årelade sig selv mere – men kornet har aldrig stået bedre på landet.