Artikel bragt i Arbejderen. 5. august 2003. Af Rikke G. F. Carlsson
Når Projekt Klarhed er færdigt om måske ti år, vil du kunne se, føle og blive undervist i vores egen historie. Jørn Bie vil male 15 store vægmalerier fordelt over hele Danmark.
Det er på LO’s hjemmeside, jeg støder på hans projekt. Kunstneren, forfatteren og fordragsholderen Jørn Bie vil male 15 kæmpe vægmalerier. De skal billedgøre dem, der byggede velfærdssamfundet, de der pløjede fra hede til mark, de faglærte og ufaglærte arbejdere. En Danmarkshistorie som tager udgangspunkt i det arbejdende folk.
Ideen, som han har søsat, er et af kunst- og folkehistoriens største og vigtigste projekter. Der er bare ikke mange, der kender til det.
Og det er måske kernen i hele nødvendigheden af hans projekt? Hvor meget ved vi om vores egen identitet, tilblivelsen og medvirken i det Danmark, som vi lever og ånder i. Jeg må simpelthen besøge ham og undersøge historien bag.
Majsmarker og murmalerier
Udstyret med Kraks og en fyldt tank, drager fotografen og jeg ud i det danske sommerland. Målet er Møn. Her arbejder og bor Jørn Bie. Efter 17 år i Mellemamerika, kom han tilbage til Danmark i 1995. Hans inspiration, produktion og teknikker og arbejdsmetoder er gennemsyret af duften og traditionen fra Mellemamerika.
Jørn Bie’s inspirationskilder er kollegaer som Diego Rivera, David Alfaro Siqueiroz, Orozco og Leopoldo Mendéz, der også er store murmalere.
Imod os dukkede pludselig ud af de danske korn- og roemarkers horisont, en frodig majsmark. Det virker pudsigt og paradoksalt. Lige over for ligger Bie’s gård, gul som en moden grillet majs, hvor solen og ildens varme omsorgsfuldt forsyner os med føde. I døren står han med armen om sin kone og byder os indenfor.
Atelieret er en ombygget stald med store klinker på gulvet. Et stillads der muliggør arbejdet på et kæmpemaleri, der er cirka to gange tre meter. Øverst oppe sidder hans assistent, stille, omhyggelig og koncentreret og maler. Vi bliver budt på kaffe og småkager og Jørn begynder at fortælle.
Den danske forandring
– Jeg fik et chok, da jeg vendte tilbage til Danmark. Jeg husker, at jeg som noget af det første, efter jeg var vendt hjem, var til første maj i Fælledparken. Jeg glædede mig rigtig meget. Men det var som om der var byttet om på ‘første maj’ til ‘mig først’. Alt var skredet, folk havde lavet private aftaler med arbejdsgiveren. Hele vores fælles identitet er langsomt krakeleret. Alt vores omsorg og medmenneskelighed er ved at blive solgt ud.
– Det jeg elskede allermest var sammenholdet, solidariteten og kollektiviteten. Det gjorde ondt. Jeg havde i Guatemala gået og drømt om, at når jeg kom tilbage, kunne jeg godt tænke mig at male Danmarkshistorien. Bore lidt ned i den danske velfærd. Helt på tværs af tiden nu, der ellers sparer menneskeligheden ud af kroppen.
Jørn Bie sidder rank på en høj skammel og fortæller løs, på noget man kan mærke er vældig fast ankret.
– Der er tusindvis af andre før mig, som har nedskrevet Danmarks historie. Men at bringe vores egen historie ud til os selv, så vi ikke undgår at støde ind i den, er en nødvendighed. Mine billeder vil vise de historiske samfundsomvæltninger, som er opstået ved, at folk har stået sammen og ydet en solidarisk og fælles indsats.
– Vi er i en situation i dag, hvor vi er nødt til at skabe denne form for fælles historie. Folk skal kende deres egen indsats – og især kommende indflydelse på fremtiden.
– Billederne eller historiefortællingen tager udgangspunkt i det arbejdende folk, og viser historien om dem, der troede på det almindelige menneskeværd, samfundets byggesten. Det er vigtigt at være samlet i historien, ellers ved vi ikke hvem vi selv er.
Fremtidens rødder
– Om 50 år er Pia Kjærsgaard og hendes ‘pianister’ døde, dem vil ingen huske, for de skaber intet. Jeg ved godt, at ideen og især finansieringen ikke lige er det, der står højst på checkhæftet i disse tider. Folk er bange for at investere i disse tider, hvor man sparer menneskeligheden ud af kroppen.
Jørn Bie putter hænderne ind under selerne på sine overalls, tager en dyb indånding og fortsætter:
– Men netop derfor er det nu, det er vigtigt, at folket får mulighed for at se værdien i historien, og i deres egen indsats. Nu, inden mer skade sker. Dette projekt vil skabe diskussioner og gerne forandring. Folk vil genkende sig selv og deres forfædre, fag og kampe. Billederne eller væggene vil hænge forskellige steder i landet, hvor mange mennesker færdes. Hvem i dagens Danmark ville ikke gerne se den danske arbejders historie afbilledet i storformat, i en genkendelig teknik, så enhver kan nikke genkendende til sin egen historie?
– Det samme gælder for landbruget, fiskeriet, skolesystemet, fællestanken, demokratiets historie, omsorgen og socialforsorgen, de danske skibsværfters historie, den frie tanke, de frie udtryk, og så videre. Finansieringen skal komme dels fra kommuner og dels fra folkeaktierne, som jeg håber vil komme til at hænge i rigtig mange danske hjem, på arbejdspladser, rådhuse og i fagforeninger. (Se boks.)
– Allerede nu, snakker jeg med borgmestre i Nakskov, Haderslev, Hadsteen og Vejle. Den første billedmur vil handle om identitet, hvad har gjort os til hvad vi er. Og det er da lidt skægt at Lina, min assistent, som er iransk flygtning skal være med til at male vores historie. Hun er jo også en del af den, griner han.
Kunstens rolle
Jørn Bie fortæller, at efter han havde færdiggjort indianernes historie på to endevægge i Restaurant Dona Louisa i Antigua, den ældste spanske by i det centrale højland, blev han truet på livet af militæret i Guatemala. Så et par dage efter tog han hjem til Danmark. Det var i 1995.
– Det var svært at vende hjem til den danske kunstscene, næsten ingen kunne jo huske mig. Så jeg gik direkte ind til LO med ideen, og de har været meget positive over for projektet og har hjulpet økonomisk med opstartsfasen. Men jeg kan ikke gå igang, før de første 100.000 tusinde kroner ligger der. Så derfor er jeg nu også begyndt at snakke med kommuner, rundt om i landet.
Jeg spørger, om han er skuffet over, at fagbevægelsen ikke i større omfang har fået øjnene og pengepungen op endnu.
– Der er ingen fagforeninger, der skal sparkes i røven for at købe disse folkeaktier, det er fagbevægelsen blevet nok i forvejen, men de skal købe folkeaktierne, fordi de på lang sigt kan se værdien i egen indsats i historien. De skal være langsigtede og se undervisningsværdien i det. Stille sig selv spørgsmålet, om samfundet skal males i herremands versionen eller vores egen.
– Kunsten kan hjælpe os med at forstå, hvem vi er, cementere vores baggrund og identitet. Vi må tage den ind, forlange noget af den og samarbejde med den. Vi må forlange at se vores fælles værdier i kunsten, menneskeværdet, respekten og det fri menneske, i billeder, fysiskgjort i kæmpeformat til alles brug og inspiration.
– Når man tænker over, hvad effekten af indianernes historie kunne gøre ved magten i Guatemala, kan jeg næsten ikke vente med at se effekten herhjemme.
Jørn Bie mener, at situationen i dag stiller store krav til kunstnerne.
– En ny skole skal opstå, et nyt sprog skal tales. Kunstnere må lære at sætte sig ud over sit eget ego og ambitioner og arbejde for et samfund, der vil kunsten. Vi har som samfund brug for dette til at lære os, at ville leve dette liv og at ville det sammen med andre.
– Vi er et ældgammelt etnisk folk i Danmark, der har ry for at ville det gode, at tage hånd om de svage og udstødte, at ville trække på samme hammel og værne om den danske kultur. Men nu har alt fået et matematisk udtryk, hvor det enkelte menneske er blevet en upersonlig størrelse, gjort op i økonomi og statistikker, slutter Jørn Bie.
Det småregner uden for nu. Og Jørns assistent Lina maler trofast og lydløst videre på Socialforsorgens historie, en del af et vægmaleri til Svend Heinild Centret i Vordingborg. Den første del af det hængt op.
Så mangler du et udflugtsmål til næste skovtur, så pak madpakken, tag til Vordingborg og få en smagsprøve på, hvordan historie kan fortælles. Så kommer trangen til at få virkeliggjort projektet om hele Danmarkshistorien. Og køb så en folkeaktie til dig selv, din klub, din mosters fødselsdag og vær med til sammen med andre – at skabe historie.
Køb en folkeaktie NB – eksisterer ikke længere.
Syntes du også, at det arbejdende folks historie bør være en del af det danske kunstlandskab? Og vil du gerne støtte Projekt Klarhed og følge de femten store billeders tilblivelse?
Så bliver dit udbytte bevidstheden om at have været med til at virkeliggøre et folks kulturprojekt.
Der findes aktier til 350 kroner (A), 2500 kroner (B) og 7500 kroner (C). Alle aktier er nummereret og trykt i begrænset oplag. Alle har samme motiv, der viser stilen på de vægge, der skal males. Køb af folkeaktier er fradragsberettiget.
Du kan bestille din aktie ved at henvende dig til Projekt Klarheds sekretariat.
Motivet på folkeaktien symboliserer den nødvendige fornyelse i kunsten såvel som i samfundet. Fostret, ønskebarnet forrest i motivet, er symbol på det paradigmeskift, der finder sted i denne tid – samt de nye generationer, som vi skal pleje og beskytte endnu før de er født. De er vores fælles fremtid.
I midten står Livets Træ, verdenstræet Yggdrasil med sine rødder dybt begravet i den danske muld, som næsten ikke kan ses for penge og lykkepiller. Symbolet på den efterhånden rodfæstede tro på, at pengene kommer før mennesket.
Baggrunden er en vidunderlig frodig mark, der viser menneskets fantastiske evne til at få noget til at gro. Men spredt i marken ligger stumper af velfærdens velsmurte maskine, som trænger til at blive samlet igen, inden den ruster op. Myten Dannebrog vejrer på himmelen – og til højre for træet er den Store Historiebog, som indeholder den fortid, vi alle bærer med ind i fremtiden.
Fakta om Jørn Bie
Født den 25. august 1939.
Påbegyndte i 1999 et 80m2 vægmaleri til det nye Svend Heinild Center i Vordingborg om socialforsorgens historie i Danmark.
Har arrangeret diverse rejser til Guatemala, blandt andet for danske væveinteresserede.
Utallige udstillinger af egen samling af Mayatekstiler, masker, keramik rundt på danske museer og kulturcentre.
Afsluttede Guatemalaopholdet med stor udsmykningsopgave i Antigua; Mayakvinden og Mayamandens verden 65 m2 murmaleri i blandteknik.
Udstillet i en lang række lande; Mexico, El Salvador, Guatemala, Honduras, USA, Danmark, Sverige, Kina, Sovjetunionen, Cuba, Nicaragua.
Har udgivet følgende bøger: Dans Bonde, Dans, De røde majs; historier og noveller fra Guatemala og El Salvador, Es mi vida i Danmark; vidneerklæringer og historier fra Guatemala, Eventyr fra Guatemala; børnebog med indianske myter og legender.
Medlem af Dansk Forfatterforening.
Medlem af Billedkunstnernes Forbund.
Medlem af kunstnergruppen GRUPPEN.
Deltaget i arkæologisk udgravninger i El Salvador og Israel.
Arbejdet som udgraver, tegner og fotograf på Nationalmuseet, været idemager på utallige historiske udstillinger. Indretning af Jellinge Museum, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Kulturhistorisk Museum i Randers.
Har modtaget talrige legater.