Rejsekit; billeder af hvad man skal bruge for at lave træsnit, når man rejser. Først og fremmest en god og rummelig, stærk rygsæk. Jeg havde en, hvorpå der var en lille stol, der kunne klappes ud, så man kunne sidde ned; den havde jeg meget glæde af. Træsnitsjern er det vigtigste (små hobbyjern duer ikke). Det skal være gode jern og de KAN være dyre. Man skal kunne slibe dem skarpe og det kræver bestemt øvelse!
Nogle af jernene på billedet er langt over 100 år gamle og er gået i arv fra tidligere kunstnere. De bedste er håndsmedede, engelske og hedder Agernjern, andre er tyske Twillingjern. Der er noget ganske særligt ved at tage et jern i hånden, vel vidende, at en god afdød kunstner har brugt dem på sine rejser og har lavet træsnit på de forskellige landes træsorter.
Jeg har f.eks. arvet nogle helt fantastiske jern efter min Far, der var en ganske fremragende grafiker. De jern har været med ham i Mexico, Marokko og Thailand, hvorfra han lavede vidunderlige snit Udover jern, skal der selvfølgelig være slibesten (kansas sten). En god skarp kniv. En flaske med petroleum og japanpapir af den lidt tykkere slags. Dernæst bogtrykssværte, en lille valse og en paletkniv. Blyant og viskelæder og plastikposer. Og selvfølgelig plane stykker af den lokale træsort (i Guatemala er det mahogni). Og sidst, men ikke mindst, små sølvteskeer til at gnide det indvalsede stykke træ over på japanpapiret.
Jeg har fundet ud af, at sølv er det bedste at gnide med, fordi det bliver varmt i gnide processen. Men det er lidt et spørgsmål om hvor, man rejser henne. I Guatemala og nabolande, var sølv det bedste, fordi det i gnidningen holder sværten varm og derfor mere medgørligt. Man kan rejse med flere forskellige former for ”stokke”= snitteflader. Jeg har altid eller for det meste brugt de lokale træsorter, mahogniblokke på ca. 3,5 cm tykkelse, således at jeg kan snitte og trykke på begge sider.
Dernæst kan man nedslibe fladerne, når man har trykt sit oplag, og på den måde kan en mahogniblok “indeholde” op til 6-8 snit. Drivtømmer, jeg har fundet ved Stillehavet, er udmærket at tegne, snitte og trykke på – her og nu. Dog kan oplaget kun være småt, da denne type af træ er langt mere blødt end mahogni og derfor hurtigt bliver ”trykt ud”. Vinyl kan man udmærket bruge at snitte på, hvis man ikke kan finde andet. Vinyl sløver jernene hurtigere end træ. Man kan bruge næsten alt, der kan tegnes på, linoleum og kunstlinoleum og vinyl.
Man tegner direkte på emnet og snitter derefter efter stregerne. Husk, at trykket bliver spejlvendt, med mindre man er stand til “at trykke igennem”, dvs. at man i gnideprocessen, får den varme sværte til at “sætte” sig på bagsiden også, således at man får et et retvendt motiv som man så, da man tegnede det på pladen.
Og så er der den uundværlige trykkehat (mange grafikere er overtroiske) – ligesom målmanden, der skal have sin bamse med ind i målet. Denne hue er fra Marokko og arvet efter en anden grafiker på rejse. Bruger man ikke sin hat, bliver trykket dårligt