En serie som består af 17 forskellige motiver
Introduktion
Jeg begyndte at interessere mig for den klassiske Mayaglyph allerede tidligt under mit ophold i El Salvador/Guatemala 1978.
Der var spor overalt efter den klassiske Mayakultur: På keramik, på sten, på træ, på jade, på obsidian, på stuk, ben, tekstiler, fiberpapir – overalt, hvor kulturen havde bygget og boet. Det stod mig også klart, at ikke ret meget var tydet af dette “skriftsprog”, men at der var en massiv forskning igang med at løse “gåden”.
Som med de egyptiske hieroglyffer, gik det langsomt, og der skulle dels specielle fund til og specielle mennesker, der havde gjort det til et livsværk at tyde “skriften” Men det var ikke så meget det at kunne læse, hvad der var blevet “skrevet”, som interesserede mig, men måden det var blevet skrevet på. Jeg husker første gang jeg stod i ruinkomplekset Copan i Honduras, at jeg “opdagede”, at de gamle Mayas havde brugt et simpelt inddelingssystem, når de huggede deres tegn i sten.
Min kunstneriske træning med at inddele et stykke papir, et lærred, en træblok til træsnit, førend man begyndte at tegne, hvad der nu engang skulle være på formatet, brugte jeg et inddelingsnet til formerne og perspektivet – noget kunstnere har brugt i århundreder. Det fandt jeg i Copan, det havde Mayaerne også brugt.
Min “opdagelse” var ikke en verdenssensation, det var en simpel genkendelse af, hvordan disse håndværkere havde båret sig ad, med optegningen af det enkelte motiv, førend de begynde at hugge i den bløde sandsten. Når man først kan se disse usynlige inddelinger, kan man pludselig se “hele” motivet og forstå den balance, der gør de indhuggede Mayaglypher så harmoniske.
Jeg besluttede at overføre nogle af disse glypher til træsnit, hvilket i sig selv viste sig at være lidt af en opgave. Jeg måtte opfinde “den dobbelte outline” i stedet for den enkelte outline – først da lykkedes det at få et “autentisk” billede frem. Jeg valgte de motiver, man i Mayaforskningen kalder”Fullfigure Glyph”, dels fordi jeg fandt dem smukkest og dramatiske.
Netop disse glypher viser Mayakulturens intense søgning efter “tidsbilledet”, at forstå tiden og hvad den betyder på alle planer. Siden hen er der sket stormskridt indenfor Mayaforskningen og glypherne er nu næsten tydet. Mayakulturen er nu velkendt og Guatemala er blevet et almindeligt rejsemål for mange. Da jeg stod i Honduras højland midt i ruinkomkomplekset Copan, var jeg helt alene, kun aber og papegøjer, slanger og skorpioner var til stede – det var fantastisk. Der var ingen turister, intet museum, ingen hotel – kun en lille landingsbane til arkæologer og forskere af Mayakulturen. I dag er der alt hvad en moderne turist kan tænke sig, og de arkæologiske undersøgelser på stedet har frembragt fantastiske ting, der er helt på højde med de egyptiske fund.