En serie som består af 17 forskellige motiver

 

Introduktion

Mayaglyph er skåret i specielt udvalgte mahogni-blokke på omkring 5 cm. tykkelse

Mayaglyph er skåret i specielt udvalgte mahogni-blokke på omkring 5 cm. tykkelse

Jeg begyndte at interessere mig for den klassiske Mayaglyph allerede tidligt under mit ophold i El Salvador/Guatemala 1978.
Der var spor overalt efter den klassiske Mayakultur: På keramik, på sten, på træ, på jade, på obsidian, på stuk, ben, tekstiler, fiberpapir – overalt, hvor kulturen havde bygget og boet. Det stod mig også klart, at ikke ret meget var tydet af dette “skriftsprog”, men at der var en massiv forskning igang med at løse “gåden”.

Som med de egyptiske hieroglyffer, gik det langsomt, og der skulle dels specielle fund til og specielle mennesker, der havde gjort det til et livsværk at tyde “skriften” Men det var ikke så meget det at kunne læse, hvad der var blevet “skrevet”, som interesserede mig, men måden det var blevet skrevet på. Jeg husker første gang jeg stod i ruinkomplekset Copan i Honduras, at jeg “opdagede”, at de gamle Mayas havde brugt et simpelt inddelingssystem, når de huggede deres tegn i sten.

Min kunstneriske træning med at inddele et stykke papir, et lærred, en træblok til træsnit, førend man begyndte at tegne, hvad der nu engang skulle være på formatet, brugte jeg et inddelingsnet til formerne og perspektivet – noget kunstnere har brugt i århundreder. Det fandt jeg i Copan, det havde Mayaerne også brugt.

Min “opdagelse” var ikke en verdenssensation, det var en simpel genkendelse af, hvordan disse håndværkere havde båret sig ad, med optegningen af det enkelte motiv, førend de begynde at hugge i den bløde sandsten. Når man først kan se disse usynlige inddelinger, kan man pludselig se “hele” motivet og forstå den balance, der gør de indhuggede Mayaglypher så harmoniske.

Jeg besluttede at overføre nogle af disse glypher til træsnit, hvilket i sig selv viste sig at være lidt af en opgave. Jeg måtte opfinde “den dobbelte outline” i stedet for den enkelte outline – først da lykkedes det at få et “autentisk” billede frem. Jeg valgte de motiver, man i Mayaforskningen kalder”Fullfigure Glyph”, dels fordi jeg fandt dem smukkest og dramatiske.

Netop disse glypher viser Mayakulturens intense søgning efter “tidsbilledet”, at forstå tiden og hvad den betyder på alle planer. Siden hen er der sket stormskridt indenfor Mayaforskningen og glypherne er nu næsten tydet. Mayakulturen er nu velkendt og Guatemala er blevet et almindeligt rejsemål for mange. Da jeg stod i Honduras højland midt i ruinkomkomplekset Copan, var jeg helt alene, kun aber og papegøjer, slanger og skorpioner var til stede – det var fantastisk. Der var ingen turister, intet museum, ingen hotel – kun en lille landingsbane til arkæologer og forskere af Mayakulturen. I dag er der alt hvad en moderne turist kan tænke sig, og de arkæologiske undersøgelser på stedet har frembragt fantastiske ting, der er helt på højde med de egyptiske fund.

Mayaglypher

Mayaglyph Træsnit af Jorn Bie

Mahogniblokkene er lagret i ca 10 år, før de er taget i brug.

Mayaernes skriftsystem (ofte kaldet hieroglyffer, med en vag, overfladisk lighed med den egyptiske skrift, som den ikke er beslægtet med), var en kombination af fonetiske symboler og ideogrammer. Det er det eneste skriftsystem i den præ-colombianske nye verden, som fuldstændigt kan repræsentere det talte sprog i samme omfang, som det skrevne sprog i den gamle verden. Dechifreringen af mayaernes skrifter har været et langsommeligt arbejde. Dele af skrifterne blev dechifreret i det sene 19. og det tidlige 20. århundrede (især de dele, der har med tal, kalenderen og astronomien at gøre), men i begyndelsen af 1960’erne og 1970’erne var der store gennembrud, hvorefter dechifreringen gik hurtigt, så størstedelen af mayaernes tekster nu kan læses næsten i deres helhed på det oprindelige sprog.

Desværre beordrede fanatiske religiøse spanske præster kort tid efter erobringen, at alle mayaernes bøger skulle brændes. Tusindvis af bøger og hele biblioteker, blev brændt. De fleste steninskriptioner overlevede (især i byer, der allerede var forladt, da spanierne ankom), mens kun tre bøger og nogle få sider af en fjerde er bevaret fra de ældgamle biblioteker. Aflange gipsstykker og afskallet maling er hyppige opdagelser i mayaarkæologien; det er de sørgelige rester af, hvad der engang var bøger, men hvor alt det organiske materiale er blevet nedbrudt. Hvad angår de få bevarede mayaskrifter, har den fremtrædende arkæolog Michael Coe fra Yale University udtalt:

“Vores viden om de gamle mayaers tanker kan kun repræsentere en beskeden del af helheden, da kun fire bøger ud af de tusinder hvori hele deres lærdom og ritualer var nedskrevet, er bevaret i moderne tid (svarende til, at alt hvad vores eftertid ved om os, er baseret på tre bønnebøger og bogen Pilgrim’s Progress).” (Michael D. Coe, The Maya, London: Thames and Hudson, 4. udgave, 1987, side 161.)

Træsnit og tryk

Hvert træsnit er en nøjagtig kopi af et Mayarelief udskåret i sandsten

Hvert tryk af en Maya-glyph, er et unikt stykke kunst. Serien består af 17 forskellige motiver. De er skåret i specielt udvalgte mahogni-blokke på omkring 5 cm. tykkelse. Mahogniblokkene kommer fra Peten-området i det nordlige Guatemala, fra regnskoven i nærheden af det store Maya-ruinkompleks Tikal. Mahogniblokkene er lagret i mindst 10 år, før de er taget i brug. Alle mine træsnitsblokke er fra lovligt fældede regnskovstræer.

Hvert træsnit er en nøjagtig kopi af et Mayarelief udskåret i sandsten. Kopierne er baseret på arkæologiske tegninger og opmålinger. Efter at motivet er overført spejlvendt på blokken, er de udskåret med skarpe jern, og teknikken er med “dobbelt-outline”. Dernæst er den færdigudskårede blok pårullet olieprintfarve af tysk kvalitet, og håndtrykt over på Japan-papir, lavet af Morbærtræet, samme træ som silkeormen er kultiveret på. Jeg bruger sølv-teskeer til at trykke med, idet de afgiver meget varme ved gnidningen over det tynde papir, hvilket gør at olietrykfarven bedre kan fordele sig og suge helt igennem papiret. Der er ikke to tryk, der er ens. Der vil altid være en lille forskel, fra trykket og fra varmen og mængden af tryksværte.

Hvert tryk er så delikat, at man kan se mahogniblokkens årer i trykket. På den måde får hvert tryk også en signatur fra Guatemalas regnskov. Det kan tage op til en uge, førend et tryk er tørt nok til at pålægge farve. Hvert tryk bliver individuelt farvet med japanske vandfarver, og det er til tider en vanskelig proces, idet papiret suger farven hårdt op, og farven skal jo helst blive inde i motivet. Sommetider må et tryk kasseres af den grund.

Det er ikke muligt at trykke og farve mere end ét tryk ad gangen, og alt er 100% håndlavet. Hvert tryk er så lysægte, som de bedste materialer nu engang kan gøre dem, og hver tryk er signeret og dateret af kunstner selv.

Ønsker du at købe nogle, kan du kontakte mig på her.
Du kan bestille de farver til det motiv, du forelsker dig i.
Priser fra 2.000 kr. – 3.000 kr.