I de 17 år jeg var i Guatemala, indsamlede jeg en væsentlig samling af vævede tekstiler, masker, precolumbiansk keramik, smykker, brugsgenstande m.m. Jeg fandt hurtigt, at Mayaidentiteten fysisk kunne ses i de vævede tekstiler, først og fremmest dem, som kvinderne bærer. Hver landsby har sine farver, sine mønstre. Ofte er der indvævet myter og legender, tegn og symboler, der kan føres århundreder tilbage, nogle af dem fra før mødet med den hvide mand.
Samlingen er katalogiseret og registreret. De ældste vævninger er over 200 år gamler, og vævet af naturbomuld og plantefarvede garner.
Som enhver samler ved, at er man først begyndt at samle, er man fortabt! Min fortabelse er, at jeg har set hvor fantastisk det er, at Mayakvinderne faktisk går rundt med deres identitet, omsat i farver og mønstre for enhver at se. Jeg tænker på min egen kultur, der hylder det grå, det brune og det sorte i beklædningen – uden identitetsmærker, mønstre eller farver. Der er ingen legender og myter i vores tøj, kun de mærker og fabriksmyter og pengeværdier, man har manipuleret os til at hige efter. Men jeg er lige så fascineret af, at det rent faktisk er hele den kvindelige side af vore dages Mayakultur, der fysisk fremviser Mayaidentiteten.
Netop den feminine og maskuline side af Mayakulturen fascinerer mig meget. Min samling tæller I dag mange hundrede vævninger, først og fremmest huipiles (kvindebluser), dernæst nederdele, bælter, bærestykker, hårbånd, hovedbeklædninger, alterduge, bedestykker og børnedragter. Samlingen tæller dragter fra de fleste stammer og vigtige landsbyer i Det Centrale Højland i Guatemala, og den er en væsentlig samling til forståelsen af Mayaidentiteten. Samlingen er katalogiseret og registreret.
De ældste vævninger er over 200 år gamler, og vævet af naturbomuld og plantefarvede garner. En stor del af samlingen har museumsværdi. Maskesamlingen er unik og tæller masker fra danse, der næsten ikke længere bliver danset i Guatemala blandt Mayafolket. Som hos andre naturfolk, indeholder de fleste dansemasker stærke kræfter på godt og ondt.
Mine ældste masker er over 100 år gamle. Men jeg har ikke samlet sammen for at beholde og nyde samlingen selv – den arbejder! Siden 1986 har samlingen – der stadigvæk udvider sig – været vist i Danmark 12 forskellige steder, de fleste gange på et eller andet museum i Danmark.
