Bevidstgørelse

Min egen bevidstgørelse af det narcissistiske raseri, kom en vidunderlig sommer eftermiddag, hvor jeg gik barfodet på min elskede Limfjordseng; jeg havde mit træsværd med. Pludselig ligger der en hvid due foran mig i græsset, den har brækket den ene vinge. Ved at se dens sårethed kom et umådeligt raseri over mig og jeg slog den ihjel med træsværdet.

Bagefter sad jeg som lammet over mit raserianfald og det var først mange, mange år senere, at jeg “tilfældigt” faldt over et japansk træsnit, der forestiller en samurais kamp mod et monster, at jeg forstod mit umådeholdne raseri som barn (og voksen) som en “forladshedsgebærde”, det såkaldte narcissistiske raseri.

Det ubændige raseri en japansk samurai kan bringe sig selv i, ofte helt ude af proportion med årsagen – så jeg som mit raseri. Samurai-sværdet tog jeg selv op ved 40-års alderen som trænings- og forsvarssystem, der hedder Iaido; sværdet synes at være mit våben. Jo mere man dykker ned, forekommer tingene at høre sammen.

Der løber en rød tråd gennem hvert et menneskes handlinger, valg og det han “tilfældigt” møder. Tingene toner sammen, synes at have de samme svingninger, samme tyngde, samme betydning, som nødvendige puslebrikker til ét billede, vi endnu ikke har indsigt nok til at kunne overskue!