En gentaget drøm fra jeg var 10 til jeg blev 35 år. Drømmen er lang og utrolig præcis i sin gentagelse. Hele “sceneriet” foregår uden om en gigantisk fallos, et urgammel symbol dybt forankret og rodfæstet i Jorden, og mellem rødderne lyser Jordens glødende indre! Det øverste af fallossen er delt i to. Venstre side af hovedet er af grøn jade (fra japansk; “jadestang”) symbolet på det hårde – og samtidig bløde, glatte. Der er også et vikingeslyngebånd, symbolet på det seksuelle raseri.

Højre side af hovedet er spirituelt blå/lilla og indeholder det japanske tegn for kraften CHI. Den kraft budokrigeren lærer at kontrollere og den energi, den opøvede elsker i Zen-seksualitet bruger til at kontrollere sin sædafgang, livskraften med. Bag fallossen er et urgammelt landskab med klipper, hvori er indhugget nogle af menneskets første tegn.

Færgemanden står i sin båd, som han sejler de døde over floden Styx til Dødsriget. Han symboliserer Vogteren af overgangen fra liv til død, fra lys til mørke; overgangsfaserne i livet er som narcissistiske kriser, der medfører, at vi midlertidigt står i et tomrum uden at høre til mere; det gamle passer ikke mere, og det nye har endnu ikke taget form!

Fallossen indeholder et mylder af liv, to menneskefigurer med lysende genitalier og i en svær rusten kæde hænger de to gamle menneskefigurer, den mest primitive og simple fremstilling af de to køn; et hul og en stang – simplificeringen er hul i hovedet! I billedets forgrund står jeg med værktøj foran et svært stykke tømmer, og en stemme lyder i drømmen: ”Enhver mand skal hugge sig selv fri”