Ravnen I Glasbjerget

Dette billede er centreret omkring Kathrin Aspers værk “Ravnen i Glasbjerget” – hvori hun beskriver følelsesmæssig forladthed: “Barnet oplever sjældent forladtheden bevidst, men erkender den først senere i livet. Barnet ER forladt og forladtheden former og farver ubarmhjertigt dannelsen af personligheden………… en narcissistisk forstyrrelse kan kort siges at være en hæmning af kærligheden til sig selv, betinget af barnets følelsesmæssige forladthed……….de smertelige erfaringer afværges og ytrer sig i et hukommelsestab i forhold til barndommen – tråden til barndommen er revet over, man har tabt sporet til sin egen historie.”

Sådan har jeg det. Min historie begynder først, da min Far bliver taget i 1944: De første 5 år af mit liv kan jeg ikke huske!

På billedet sidder jeg og stirrer på mig selv, enten gennem et forstørrelsesglas eller et spejl. På ryggen står min astrologiske kode. Til venstre for mig sidder Narcissus, totalt optaget af sit eget spejlbillede. Til venstre for ham er en bikube, til højre for ham en skatkiste. Bier symboliserer det esoteriske tegn for Jomfruen, indre rigdom og nektar. Skatkisten er fuld af barnedrømme og forventninger. Billedets midte domineres af eventyret om Ravnen i Glasbjerget. Pigen med guldhåret er gået over en bro (og har krydset floden Styx) og står nu med sin tryllestav og udfrier sine brødre, ravnene.

Planeten Saturn er Tærskelens Vogter fra den fysiske til den åndelige verden, overgangen mellem liv og død. Tiden og livets cyklus symboliseres af manden med timeglasset og leen, som Saturn også står for: Hvad du sår, må du høste!

Saturn symboliserer også byggesten, klipper og krystaller. Krystallerne er Glasbjerget. Krystallerne er indsigt og frihed. Saturn er den gamle hersker i Vandbæreren, som kommer med Livets Vand – indsigt og forståelse; nye tider skal komme og forandring er den eneste sikkerhed, der findes. Saturn er livets lærespejl – og kærlighedens Mester; den lærer os ansvarlighed gennem indsigt og smerte; en balance og linedans mellem overgangene i livet, når vi – frivilligt eller tvungent – skal ændre vej og vælge til og fra – med de konsekvenser, det har.

Overordnet er det billedet om barnet, der bliver skubbet til side og sendt bort med en seddel på brystet; om krigen og volden, der griber fundamentalt ind i barnets ellers trygge verden.