“…et billede af hende, dybest inde”
Maria Magdalenes sande ansigt
Mit Maria Magdalene projekt, som startede i 2012, gik ud på at tegne og male Maria Magdalenes ansigt, igen og igen, indtil jeg syntes, at nu var hun der – sådan så hun ud. Men jo mere jeg malede, des mere blev jeg klar over, at uanset hvor meget jeg malede og tegnede, ville jeg aldrig finde hendes sande ansigt. For hvad er Maria Magdalenes sande ansigt? Og, er det ikke naivt at tro, at man ville kunne genkende en kvinde, der levede for 2000 år siden? Er det I virkeligheden ikke noget helt andet man/vi søger, når vi tror vi kan se et menneskes karakter I et ansigtsudtryk?
Det må altså være noget andet. Og dette andet er os selv, tror jeg. Når vi ser et ansigtsudtryk som en billedkunstner engang har malet, og vi føler det I hjertet, at dette udtryk “rammer” os selv I de dybeste lag, er det præcist dette andet, der møder vores hjerte gennem øjnene.
Mona Lisa er et godt eksempel. Eller et fotografi af et barn I en flygtningelejr, eller et barn der sulter I Afrika, eller et foto af vores afdøde mor eller far, osv.
Det rammer altså noget der bor/slumrer I os.
En længsel, et håb, en fortvivlelse, en hjemve – noget vi har mistet og som vi elsker og længes efter. Jeg tror det er det vi “ser” I Maria Magdalene. Hvis hun ikke havde mødt Jesus, ville ingen have kendt hende i dag, og det er det jeg ser I hendes ansigt, I hele hendes eksistens.
Længslen efter sin elskede, savnet af sin sjæleven (det tredje hjertekammer).
Jeg spurgte mange: “Hvordan tror du, at Maria Magdalene så ud?” Og alle, uden undtagelse, tænkte sig om, sommetider længe, som hentede de billeder langt indefra. Og så sagde de, hvordan de troede, hun havde set ud.
Alle udsagn var forskellige, så det gik op for mig, at vi alle har et billede af hende, dybest inde, svarende til vores egen længsel, vores hjemve og den dybeste kærlighed – det ser de inderst inde er hendes ansigt.
9 måneder arbejdede jeg med projektet – som et lille foster, der var under udvikling. Jeg opgav til sidst at “finde” hendes ansigt. I stedet har jeg skrevet en bog om processen i de 9 måneder. Bogen blev færdig 21. december 2012, samme dag som en gammel over 3.000 års cyklus var slut og en ny begyndte, ifølge de gamle Mayaers tidsregning.
En tekst fra et af gnostiske manuskripter, fundet i Nag Hamadi
